Udgivet den

Find den bedste børnehave til dit barn

Find den bedste børnehave til dit barn

Følg de 6 trin uden om børnehaver af lav kvalitet

Det er vigtigt at vælge en god børnehave til sit barn. Barnet bruger størstedelen af sine vågne timer i børnehaven, og kvaliteten af det pædagogiske indhold skal være i orden for at barnet lærer og udvikler de rette færdigheder og kompetencer, som ruster det til skolelivet. Ud over den seneste diskussion om normeringer, er der dog begrænset viden om, hvad der gør at en børnehave er af høj kvalitet, og det er svært for forældre at danne sig et nogenlunde objektivt og retvisende billede.

Jeg har derfor lavet denne guide, som navigerer dig uden om den lave kvalitet i din kommune og hen til de bedste børnehaver.

Min guide består af 6 trin:

  • Trin 1: Få tidligt overblik over børnehaverne i din kommune
  • Trin 2: Udpeg seks børnehaver, som du undersøger nærmere
  • Trin 3: Fravælg den med dårligst normering, så du har fem tilbage
  • Trin 4: Besøg børnehaverne uden for åbningstiden og fravælg den med dårligst legeplads
  • Trin 5: Ring og aftal en rundvisning på de resterende fire og fravælg yderligere en
  • Trin 6: Skriv dit barn op på jeres foretrukne 1., 2. og 3. prioriteter

Disse faktorer gør, at du som forældre bedre kan sammenligne og få en fornemmelse for, om børnehaven er det rette for netop dit barn!

Der er overordnet tre måder en børnehave kan være organiseret: 
1. Den kommunale er ejet af kommune og indgår i kommunes budgetter og ledelsen er udpeget af kommunen. 
2. Den selvejende børnehave er selvstændig og underlagt en forældrebestyrelsen. 
3. Den private børnehave har to bestyrelser hhv. en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse.

Trin 1. Få tidligt overblik over børnehaverne i din kommune:

Start processen med at finde dit barns kommende børnehave i så god tid som muligt. Helst allerede under din barsel, for nogle steder har meget lange ventelister.

Først skridt er gå ind på din kommunes hjemmeside, hvor du finder en oversigt over børnehaver. Derudover så spørg naboer og børnefamilier i dit nærområde om, hvilke børnehaver de har valgt til deres børn, og hvad de sætter pris på ved netop deres barns børnehave. På den måde får du bedre kendskab til de lokale børnehaver, og som oftest opdager du, at nogle er mere populære end andre.

Trin 2. Udpeg seks børnehaver, som du undersøger nærmere:

Jeg anbefaler, at du leder efter de følgende typer af institutioner.

  • Små børnehaver med fællesrum og uden stueopdeling. Forskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, herunder af Grethe Kragh-Müller, påpeger, at børns muligheder for at lære noget og udvikle sig er dårligere i de store institutioner.
  • Specialiserede børnehaver fx skov-, udflytter-, idræts- eller Rudolf Steiner børnehaver. Jeg har personligt erfaret, at de ansatte typisk brænder for børnehavens ’speciale’. Derudover er denne type børnehaver eftertragtede på jobmarkedet, og det gør, at lederen kan sætte et hold af de allerdygtigste pædagoger til at tage sig af dit barn.
  • Aldersintegrerede institutioner hvor børn ikke er organiseret i stuer efter deres alder. Her har dit barn færre overgange og mulighed for at lege med både jævnaldrende, yngre og ældre børn.

Trin 3. Fravælg den med dårligst normering, så du har fem tilbage:

Det er vigtigt at tjekke børnehavernes normering dvs. hvor mange børn der er pr. voksen, fordi ordentlig normering er vigtig for høj faglig kvalitet. Når normering er høj, dvs. at der er for mange børn pr. voksen, forringes børnenes udviklingsmuligheder tilsvarende. Din kommunes gennemsnitlige normering kan ses på BUPL’s hjemmeside: https://bupl.dk/bupl-mener/minimum/normeringstal-for-2019-fra-danmarks-statistik/  

En god normering er 6 børn pr. voksen. Normering er dog et stærkt simplificeret mål, som hverken tager højde for lange åbningstider eller højt sygefravær blandt personalet – faktorer der i praksis medfører dårligere reel normering for børnene i børnehaven. Mellem to børnehaver, der har samme normering, skal du derfor vælge den med kortest åbningstid og lavest sygefravær.

I 2019 kom problematikken omkring åbningstiderne frem i dokumentaren ”Hvem passer mit barn”, som belyste, at der i dagtilbuddene er flere voksne om formiddagen og færre om eftermiddagen. Det betyder, at der ofte er katastrofale normeringer om eftermiddagen, fortæller Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi har for få pædagoger, og hvis man skulle tilbage til 1990’ernes kvalitetsniveau, så skulle der ansættes 9.000 flere. Det blev bekræftet af pædagogernes fagforening ’BUPL’, som spurgte pædagoger og ledere om deres hverdag. Halvdelen af pædagogerne svarede, at de dagligt oplever ikke at have tid til at give børnene tilstrækkelige nærhed og omsorg. 82 % af pædagogerne oplever, at der på en typisk dag er fuldt bemandet i mindre end fire timer. Se mere på #Hvorerderenvoksen, som er en forældrebevægelse, der kæmper for minimumsnormeringer m.m. https://hvorerderenvoksen.dk/hvad-kan-du-goere/

Trin 4. Besøg børnehaverne uden for åbningstiden og fravælg den med dårligst legeplads:

Forskning viser, at bevægelse og leg har stor betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derudover er barnets motoriske kompetencer tæt knyttet til dets selvværdsfølelse. Når barnet i en tidlig alder er fysisk aktivt, er der større sandsynlighed for, at det også får et fysisk aktivt voksenliv, og af denne grund opnår bedre beskytte en livsstilsbetingede sygdomme og lidelser.

Der bør være en eller flere af de mest populære stationære legeredskaber:

  • Boldbane
  • Gynger
  • Klatretårne eller høje træer
  • Legehuse
  • Rutsjebaner og særligt en rutsjebane på en bakke synes børn bedst om
  • Sandkasse

Derudover skal børnene have adgang til flyttebare redskaber, der stimulerer deres leg:

  • Bolde i forskellige størrelser
  • Løbecykler, motorcykler og cykler
  • Papkasser og bildæk
  • Plasticmælkekasser som bruges fx bruges som legoklodser, som forhindringsbane eller som reoler til en isbutik
  • Sandlegetøj fx skovle, spande, gryder, pensler, opvaskebørster osv.
  • Trillebøre eller vogne

God beplantning er værdifuld for børnene:

  • Hvis muligt bruger børn meget tid på steder med træer, buske, planter, og blomster og ved jordhuller eller hvor de kan lege med mudder. Børn kan godt lide at samle blade, grene, sten og blomster. Nogle børn samler ting og sager ind og leger i et område, hvor de kan være for sig selv. Børn er kan også godt lide at grave i jorden efter regnorme og lave huse til smådyr. Børn synes om naturskabte huler eller hyggekroge, hvor man kan spille musik eller fortælle historier.

Der skal være rum og plads til voksen-barn aktiviteter:

  • Børn vil meget gerne deltage, når pædagogerne starter lege, aktiviteter eller praktisk arbejde. Pædagogerne foretrækker legepladser, som er hyggelig indrettet med planter og dyr, hvor der er mulighed for at dyrke grønsager, plukke frugter eller tænde bål og hvor der er gode siddepladser
  • Børn vi gerne kunne sidde uden for ved borde, hvor de kan tegne, male, save og pudse træ, samt læse bøger.

Hvis du vil læse mere om den gode legeplads fra børnenes perspektiv, kan du læse videre her: https://www.aalborg.dk/media/390575/den-gode-legepladsredigeretfeb2009-1-.pdf

Trin 5. Ring og aftal en rundvisning på de resterende fire og fravælg yderligere en:

Hvis muligt så tag på besøg uden dit barn, som kan opleve nye steder som utrygge. Det korte besøg er ikke tidsnok til at skabe ro og tryghed for barnet. Derudover kan du uden dit barn bedre koncentrere dig om dine indtryk og om, hvordan det føles at være på stedet. Du skal føle dig velkommen, og at der er en positiv og varm stemning.

Når du bliver vist rundt så bemærk:

  • Taler voksne og børn tillidsfuld og ligeværdigt til hinanden, eller taler de voksne belærende og korrigerende?
  • Hvordan er den fysiske kontakt mellem børn og voksne? Kommer børnene op på skødet, holder de voksne børnene i hånden, får børnene krammere, få de en kildetur og laver de voksne sjov med børnene f.eks. driller dem med glimt i øjnene. Det er gode tegn.
  • Hvordan er de voksnes udstråling, virker de glade for deres arbejde, taler de voksne respektfuldt, tillidsfuldt og ligeværdigt til hinanden?
  • Er de fleste børn optaget af enten en leg eller en anden aktivitet, eller er børnene passive og ved ikke, hvad de skal lave?
  • Hvordan ser børnenes kreative produkter ud? Afspejler de, at børnene selv har lavet dem, og at personalet har haft fokus på processen og oplevelsen at skabe noget.

Stil spørgsmål til pædagogen eller lederen, som viser dig rundt, fx:

  • Spørg ind til rutinerne og deres dagligdag. F.eks. hvordan foregår aflevering om morgen, hvordan foregår spisesituationen, er der andre faste rutiner?
  • Hvor længe har lederen været der, og er det en stabil personalegruppe med lavt sygefravær?
  • Børnegruppens alder og kønssammensætning? Det er godt, hvis dit barn har jævnaldrende at lege med og spejle sig i.
  • Hvor tit tager de på ture ud af huset, og er der bestemte steder de tager hen?
  • Hvordan foregår indkøring – hvor lang tid har de erfaringer med det tager? 3 dage, 14 dage eller 3 uger. Min anbefaleringer er 3 uger, selvom børn er forskellige og muligvis har brug for mere eller mindre.
  • Hvordan arbejdes der med pædagogisk dokumentation, og er det muligt at følge med på sidelinjen igennem billedoplæg på sociale medier eller tilsvarende?
  • Spørg ind til, hvordan man skriver sit barn op på deres venteliste, om der realistisk set bliver plads til når I får brug for det – også kaldt for behovsdatoen.

Trin 6. Skriv dit barn op på jeres foretrukne 1., 2. og 3. prioriteter

For kommunale børnehaver skriver man oftest sit barn op via en digital ’Pladsanvisning’ på kommunens hjemmeside. For private børnehaver foregår det ofte via e-mail eller telefonisk henvendelse til den daglige ledelser i børnehaven.