Forfatter: Cecilie Seemann

Følg de 6 trin uden om børnehaver af lav kvalitet

Det er vigtigt at vælge en god børnehave til sit barn. Barnet bruger størstedelen af sine vågne timer i børnehaven, og kvaliteten af det pædagogiske indhold skal være i orden for at barnet lærer og udvikler de rette færdigheder og kompetencer, som ruster det til skolelivet. Ud over den seneste diskussion om normeringer, er der dog begrænset viden om, hvad der gør at en børnehave er af høj kvalitet, og det er svært for forældre at danne sig et nogenlunde objektivt og retvisende billede.

Jeg har derfor lavet denne guide, som navigerer dig uden om den lave kvalitet i din kommune og hen til de bedste børnehaver.

Min guide består af 6 trin:

• Trin 1: Få tidligt overblik over børnehaverne i din kommune
• Trin 2: Udpeg seks børnehaver, som du undersøger nærmere
• Trin 3: Fravælg den med dårligst normering, så du har fem tilbage
• Trin 4: Besøg børnehaverne uden for åbningstiden og fravælg den med dårligst legeplads
• Trin 5: Ring og aftal en rundvisning på de resterende fire og fravælg yderligere en
• Trin 6: Skriv dit barn op på jeres foretrukne 1., 2. og 3. prioriteter

Disse faktorer gør, at du som forældre bedre kan sammenligne og få en fornemmelse for, om børnehaven er det rette for netop dit barn!

Der er overordnet tre måder en børnehave kan være organiseret: 
1. Den kommunale er ejet af kommune og indgår i kommunes budgetter og ledelsen er udpeget af kommunen. 
2. Den selvejende børnehave er selvstændig og underlagt en forældrebestyrelsen. 
3. Den private børnehave har to bestyrelser hhv. en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse.

Trin 1. Få tidligt overblik over børnehaverne i din kommune:

Start processen med at finde dit barns kommende børnehave i så god tid som muligt. Helst allerede under din barsel, for nogle steder har meget lange ventelister.

Først skridt er gå ind på din kommunes hjemmeside, hvor du finder en oversigt over børnehaver. Derudover så spørg naboer og børnefamilier i dit nærområde om, hvilke børnehaver de har valgt til deres børn, og hvad de sætter pris på ved netop deres barns børnehave. På den måde får du bedre kendskab til de lokale børnehaver, og som oftest opdager du, at nogle er mere populære end andre.

Trin 2. Udpeg seks børnehaver, som du undersøger nærmere:

Jeg anbefaler, at du leder efter de følgende typer af institutioner.

• Små børnehaver med fællesrum og uden stueopdeling. Forskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, herunder af Grethe Kragh-Müller, påpeger, at børns muligheder for at lære noget og udvikle sig er dårligere i de store institutioner.
• Specialiserede børnehaver fx skov-, udflytter-, idræts- eller Rudolf Steiner børnehaver. Jeg har personligt erfaret, at de ansatte typisk brænder for børnehavens ’speciale’. Derudover er denne type børnehaver eftertragtede på jobmarkedet, og det gør, at lederen kan sætte et hold af de allerdygtigste pædagoger til at tage sig af dit barn.
• Aldersintegrerede institutioner hvor børn ikke er organiseret i stuer efter deres alder. Her har dit barn færre overgange og mulighed for at lege med både jævnaldrende, yngre og ældre børn.

Trin 3. Fravælg den med dårligst normering, så du har fem tilbage:

Det er vigtigt at tjekke børnehavernes normering dvs. hvor mange børn der er pr. voksen, fordi ordentlig normering er vigtig for høj faglig kvalitet. Når normering er høj, dvs. at der er for mange børn pr. voksen, forringes børnenes udviklingsmuligheder tilsvarende. Din kommunes gennemsnitlige normering kan ses på BUPL’s hjemmeside: https://bupl.dk/bupl-mener/minimum/normeringstal-for-2019-fra-danmarks-statistik/  

En god normering er 6 børn pr. voksen. Normering er dog et stærkt simplificeret mål, som hverken tager højde for lange åbningstider eller højt sygefravær blandt personalet – faktorer der i praksis medfører dårligere reel normering for børnene i børnehaven. Mellem to børnehaver, der har samme normering, skal du derfor vælge den med kortest åbningstid og lavest sygefravær.

I 2019 kom problematikken omkring åbningstiderne frem i dokumentaren ”Hvem passer mit barn”, som belyste, at der i dagtilbuddene er flere voksne om formiddagen og færre om eftermiddagen. Det betyder, at der ofte er katastrofale normeringer om eftermiddagen, fortæller Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi har for få pædagoger, og hvis man skulle tilbage til 1990’ernes kvalitetsniveau, så skulle der ansættes 9.000 flere. Det blev bekræftet af pædagogernes fagforening ’BUPL’, som spurgte pædagoger og ledere om deres hverdag. Halvdelen af pædagogerne svarede, at de dagligt oplever ikke at have tid til at give børnene tilstrækkelige nærhed og omsorg. 82 % af pædagogerne oplever, at der på en typisk dag er fuldt bemandet i mindre end fire timer. Se mere på #Hvorerderenvoksen, som er en forældrebevægelse, der kæmper for minimumsnormeringer m.m. https://hvorerderenvoksen.dk/hvad-kan-du-goere/

Trin 4. Besøg børnehaverne uden for åbningstiden og fravælg den med dårligst legeplads:

Forskning viser, at bevægelse og leg har stor betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derudover er barnets motoriske kompetencer tæt knyttet til dets selvværdsfølelse. Når barnet i en tidlig alder er fysisk aktivt, er der større sandsynlighed for, at det også får et fysisk aktivt voksenliv, og af denne grund opnår bedre beskytte en livsstilsbetingede sygdomme og lidelser.

Der bør være en eller flere af de mest populære stationære legeredskaber:

• Boldbane
• Gynger
• Klatretårne eller høje træer
• Legehuse
• Rutsjebaner og særligt en rutsjebane på en bakke synes børn bedst om
• Sandkasse

Derudover skal børnene have adgang til flyttebare redskaber, der stimulerer deres leg:

• Bolde i forskellige størrelser
• Løbecykler, motorcykler og cykler
• Papkasser og bildæk
• Plasticmælkekasser som bruges fx bruges som legoklodser, som forhindringsbane eller som reoler til en isbutik
• Sandlegetøj fx skovle, spande, gryder, pensler, opvaskebørster osv.
• Trillebøre eller vogne

God beplantning er værdifuld for børnene:

• Hvis muligt bruger børn meget tid på steder med træer, buske, planter, og blomster og ved jordhuller eller hvor de kan lege med mudder. Børn kan godt lide at samle blade, grene, sten og blomster. Nogle børn samler ting og sager ind og leger i et område, hvor de kan være for sig selv. Børn er kan også godt lide at grave i jorden efter regnorme og lave huse til smådyr. Børn synes om naturskabte huler eller hyggekroge, hvor man kan spille musik eller fortælle historier.

Der skal være rum og plads til voksen-barn aktiviteter:

• Børn vil meget gerne deltage, når pædagogerne starter lege, aktiviteter eller praktisk arbejde. Pædagogerne foretrækker legepladser, som er hyggelig indrettet med planter og dyr, hvor der er mulighed for at dyrke grønsager, plukke frugter eller tænde bål og hvor der er gode siddepladser
• Børn vi gerne kunne sidde uden for ved borde, hvor de kan tegne, male, save og pudse træ, samt læse bøger.

Hvis du vil læse mere om den gode legeplads fra børnenes perspektiv, kan du læse videre her: https://www.aalborg.dk/media/390575/den-gode-legepladsredigeretfeb2009-1-.pdf

Trin 5. Ring og aftal en rundvisning på de resterende fire og fravælg yderligere en:

Hvis muligt så tag på besøg uden dit barn, som kan opleve nye steder som utrygge. Det korte besøg er ikke tidsnok til at skabe ro og tryghed for barnet. Derudover kan du uden dit barn bedre koncentrere dig om dine indtryk og om, hvordan det føles at være på stedet. Du skal føle dig velkommen, og at der er en positiv og varm stemning.

Når du bliver vist rundt så bemærk:

• Taler voksne og børn tillidsfuld og ligeværdigt til hinanden, eller taler de voksne belærende og korrigerende?
• Hvordan er den fysiske kontakt mellem børn og voksne? Kommer børnene op på skødet, holder de voksne børnene i hånden, får børnene krammere, få de en kildetur og laver de voksne sjov med børnene f.eks. driller dem med glimt i øjnene. Det er gode tegn.
• Hvordan er de voksnes udstråling, virker de glade for deres arbejde, taler de voksne respektfuldt, tillidsfuldt og ligeværdigt til hinanden?
• Er de fleste børn optaget af enten en leg eller en anden aktivitet, eller er børnene passive og ved ikke, hvad de skal lave?
• Hvordan ser børnenes kreative produkter ud? Afspejler de, at børnene selv har lavet dem, og at personalet har haft fokus på processen og oplevelsen at skabe noget.

Stil spørgsmål til pædagogen eller lederen, som viser dig rundt, fx:

• Spørg ind til rutinerne og deres dagligdag. F.eks. hvordan foregår aflevering om morgen, hvordan foregår spisesituationen, er der andre faste rutiner?
• Hvor længe har lederen været der, og er det en stabil personalegruppe med lavt sygefravær?
• Børnegruppens alder og kønssammensætning? Det er godt, hvis dit barn har jævnaldrende at lege med og spejle sig i.
• Hvor tit tager de på ture ud af huset, og er der bestemte steder de tager hen?
• Hvordan foregår indkøring – hvor lang tid har de erfaringer med det tager? 3 dage, 14 dage eller 3 uger. Min anbefaleringer er 3 uger, selvom børn er forskellige og muligvis har brug for mere eller mindre.
• Hvordan arbejdes der med pædagogisk dokumentation, og er det muligt at følge med på sidelinjen igennem billedoplæg på sociale medier eller tilsvarende?
• Spørg ind til, hvordan man skriver sit barn op på deres venteliste, om der realistisk set bliver plads til når I får brug for det – også kaldt for behovsdatoen.

Trin 6. Skriv dit barn op på jeres foretrukne 1., 2. og 3. prioriteter

For kommunale børnehaver skriver man oftest sit barn op via en digital ’Pladsanvisning’ på kommunens hjemmeside. For private børnehaver foregår det ofte via e-mail eller telefonisk henvendelse til den daglige ledelser i børnehaven.

Det er vigtigt at vælge et godt dagtilbud til sit barn, for der bruger barnet størstedelen af sine vågne timer. Kvaliteten af det pædagogiske indhold skal være i orden for at barnet lærer og udvikler de rette færdigheder og kompetencer, som gør det bedre rustet til livet i børnehaven og senere hen i skolen. Det er let at miste overblikket over hvilke dagtilbud, du kan vælge mellem, og hvad der passer bedst til dit barn. Dette blogindlæg er opdelt i tre afsnit, som giver et overordnet overblik. Første afsnit handler om vuggestuen, og her kommer jeg ind på forskellige typer af vuggestuer og integrerede dagtilbud. I andet afsnit sammenligner jeg den kommunale dagpleje med den private børnepasningsordning. I det tredje afsnit kommer jeg ind på hjemmepasning.

Overordnet vælges mellem vuggestue, dagpleje eller hjemmepasning:

Vuggestuer og de integrerede institutioner:

9 ud af 10 børn starter i en vuggestue. Som forældre kan du vælge rene vuggestuer uden en tilknyttet børnehave, integrerede institutioner, som både rummer vuggestue og børnehave, eller du kan vælge specialiserede vuggestuer fx Rudolf Steiner-vuggestuer, skovvuggestuer, idrætsvuggestuer etc.

En styrke ved vuggestuen er, at der er flere uddannede pædagoger og dermed er der ofte større faglighed end i dagplejen og ved hjemmepasning.

Det pædagogiske personale supplerer og udfordrer hinandens synspunkter omkring dit barns udvikling og kompetencer. Det giver således et mere nuanceret blik på barnet. Svagheden ved vuggestuen er, at dit barn indgår i en større børnegruppe end ved hjemmepasning og dagpleje. Det betyder, at dit barn får mindre voksenkontakt og i højere grad skal kunne klare tingene selv i forskellige situationer. 

Børn i alder 0-3 år har meget brug for voksenkontakt og en tæt tilknytning til en voksen. Det er en grundsten for, at barnet kan udvikle sig. Pædagogen skal indgå i en relation til barnet med nærvær, kærlighed og omsorg. Den anbefalede normering til de mindste børn er 3 børn pr. voksen, hvilket stort set ingen dagtilbud i dag kan leve op til i gennem en hel dag. Men man kan stadig som forældre bruge det som målestok, så hvis der fx er 6 børn i en børngruppe skal der helst være 2 voksne. Forskere har fundet ud af, at en god normering er det væsenligste element, der giver højere kvalitet i daginstitutionerne. Omvendt når der er for mange børn pr. voksen, så daler den pædagogiske kvalitet og dermed børnenes udviklingsmuligheder.

Hvis du vælger en integreret institution kan dit barn være det samme sted indtil skolestart. Det gør det muligt for søskende at gå samme sted, hvilket er en fordel, hvis de kan lege sammen og støtte hinanden. Det er også en fordel for forældrene kun at skulle hente og bringe et sted.

I de fleste integrerede institutioner er huset opdelt i en vuggestue- og en børnehavedel under samme tag, og stuerne er aldersopdelt. Nogle steder har de fælles legeplads, mens andre steder har opdelt legepladsen. I de integrerede institutioner vil barnet ofte opleve flere stueskift og dermed flere overgange, hvor barnet skal forholde sig til nye primære omsorgspersoner. I vuggestuedelen kan der fx være to stuer for hhv. de små og store vuggestuebørn. I børnehavedelen kan der igen være en stue for de mindste, en for de mellemste, en for de største og der er endda institutioner, som har en særlig skolegruppe for de børn, som næste sommer skal starte i skole.

Forskning viser, at hver overgang mellem omsorgspersoner er meget stressende og kan være traumatiserende for barnet. Derfor vil jeg fraråde at vælge integrerede institutioner med aldersopdelte stuer, fordi her vil barnet opleve for mange skift. Børn trives bedst med så få overgange som muligt og ved at være sammen med velkendte og stabile voksne, som er nærværende, kærlige og omsorgsfulde. Stabile voksne er voksne med lavt sygfravær, og hvor der så lidt udskiftning som muligt i personalegruppen og ledelsen.

I andre integrerede institutioner er børnene sammen på tværs af aldre. Hertil kan børnene være opdelt på stuer på tværs af alder, og i de mindre aldersintegrerede institutioner er der fællesrum.

Den største fordel ved aldersintegrerede institutioner er, at barnet ikke kommer til at opleve stueskift. En anden fordel er, at børn er sammen på tværs af aldre. Her får dit barn mulighed for at lege med både jævnaldrende, ældre og yngre børn.

Barnet bliver inspireret af ældre og vil gøre det samme som dem. At lege med yngre børn har også fordele, for barnet lærer at være omsorgsfuldt, tage hensyn, at være tolerant og at være hjælpsomt. Man kan måske have en forestilling om, at ens barn lærer mest, når det leger med ældre børn, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Når barnet leger med yngre børn får det lov til at føle sig som den store og får særlige privileger fx bliver barnet set op til og får større bestemmelsesret. Det er med til at opbygge og styrke barnets selvværd.

Flere kommuner vælger at bygge store institutioner eller slår etablerede børnehaver og vuggestuer sammen. Forskning viser imidlertid, at børn trives bedre i små institutioner fx er der mere nærvær, voksenkontakt, børnene bliver sjældnere uvenner, der er færre drillerier og børnenes leg bliver mindre forstyrret. Der viser sig også, at normeringen typisk er en smule dårligere i de store institutioner. Personalet i de mindre institutioner er bedre uddannet, og i store institutioner kender de voksne ikke alle børnene. Det er problematisk, fordi det er vanskeligt at trøste et barn uden at have en god relation eller hjælpe og støtte børnene i deres indbyrdes lege.

Forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Grethe Kragh-Müller, har konkluderet, at børns muligheder for at lære noget og udvikle sig er dårligere i store institutioner. Dette forværres yderligere, hvis institutionen flytter pædagogerne rundt på stuerne eller slår stuer sammen.

Min anbefaling er at gå efter mindre institutioner. Min personlige favorit i denne kategori er de små aldersintegrerede institutioner, som har fælles opholdsrum uden stueopdeling. Hvis muligt anbefaler jeg specialiserede vuggestuer, fordi de ansatte ofte brænder for det, de arbejder med. Fx synes personalet i en skovvuggestue at udelivet er helt fantastisk, og denne entusiasme og glæde smitter af på børnene. En anden styrke ved specialiserede vuggestuer er, at der typisk er flere pædagoger, der ønsker at arbejde i disse stillinger. Det gør, at lederen kan sætte et hold af de allerdygtigste pædagoger på arbejdsmarkedet til at tage sig af dit barn.

Kommunal dagpleje og private børnepasningsordninger:

Fra forældrenes perspektiv er kommunal dagpleje og privat børnepasningsordning stort set identisk. Forskellen består primært i, at dagpleje er en del af kommunens velfærdsydelser og tildeles via normal pladsfordeling, hvorimod private børnepasningsordninger kræver et større benarbejde fra forældrenes side med søgning på nettet eller via kommunale digitale opslagstavler fx https://pasningogskole.kk.dk/opslagstavlen. Den kommunale dagpleje har i de fleste kommuner en åbningstid på 48 timer om ugen, mens den private selv bestemmer åbningstiden.

Dagplejen og børnepasningsordningens styrke er, at dit barn er sammen med en mindre børnegruppe i mere rolige og hjemlige omgivelser end i en institution. Dit barn bliver passet i et privat hjem med en børnegruppe på max fem børn.

Der er ikke krav om, at dagplejeren eller den private børnepasser er pædagoguddannet. Dog er den kommunale dagpleje underlagt pædagogisk ledelse, tilsyn og efteruddannelse. Selvom der er efteruddannelse ville jeg stadig foretrække, at den kommunale dagplejer er pædagoguddannet.

Svagheden ved den private børnepasningsordning er, at børnepasseren ikke har adgang til samme muligheder for professionel sparring og efteruddannelse, som den kommunale dagplejer. Når du finder en privat børnepasser, skal du derfor have tillid til, at personen holder sig opdateret med den nyeste faglige viden. Nogle har desværre ikke den nødvendige faglige forståelse for, hvad børnene skal tilbydes for, at de lærer og udvikler sig tilstrækkeligt. Derfor vil jeg fraråde forældre at vælge en privat børnepasser, som ikke er pædagoguddannet. Som pejlemærke er det godt, hvis den private børnepasser arbejder ud fra “de styrkede pædagogiske læreplaner”, ligesom pædagogerne gør i institutionerne.

Når den kommunale dagplejer skal på kursus, bliver syg eller skal afspadsere, bliver dit barn passet i det man kalder for gæstedagplejen. Dvs. at ens barn en gang i mellem er i et andet hjem sammen med gæstedagplejeren og en anden børnegruppe. Gæstedagplejeren vil ofte være en fra den legestue, som dit barn kommer i ca. 2 gange om ugen. I forhold til private børnepasningsordning er det en svaghed, at barnet skal forholde sig til mere end en primær voksen og ikke er sammen med en fast børnegruppe.

I den private børnepasningsordning er barnet sikret at være hos den samme voksen i det samme hjem, hvilket skaber en stabilitet og tryghed for barnet.

Nogle private børnepassere mødes på legepladser for at udveksle erfaringer, og for at børnene lærer at indgå i større børnegrupper. Når den private børnepasser er syg, er det forældrenes ansvar at tage sig af barnet eller at få støtte fra bedsteforældre. Når man vælge en privat børnepasningsordning er det derfor vigtigt, at man har støtte fra familien eller en fleksibel arbejdssituation, som kan kompensere for børnepasserens eventuelle sygedage.

Den private børnepasser bliver godkendt af kommunen og der bliver indgået en kontrakt. Kommunen godkender sikkerheden i hjemmet, undersøger straffe- og børneattester og holder aftalte og uanmeldte tilsyn. Hvis du vælger en kommunal dagpleje eller privat pasningsordning, så foreslår jeg, at du beder om rapporten fra det seneste tilsyn. Desværre er tilsynet med den kommunale dagpleje og de private børnepassere mangelfuldt i nogle kommuner. Det er problematisk, da tilsynet skal sikre en høj standard og god kvalitet.

Hvis du vælger kommunal dagpleje eller en privat børnepasser, er min anbefaling at finde en uddannet pædagog. Vær opmærksom på om børnegruppens alderssammensætning passer med dit barn. Hvis aldersforskellen er for stor, er det være sværere for børnene at spejle sig i hinanden pga. at de er på forskellige udviklingsniveauer. Derudover anbefaler jeg at vælge en person med en specialisering, fordi man kan mærke, at de ofte brænder for det, og denne entusiasme og glæde smitter af på børnene.

Hjemmepasning:

Hjemmepasning er blevet mere populært i de seneste år. Nogen vælger at blive hjemmepasser fordi deres barn ikke trives i sit dagtilbud, mens andre gør det for at undgå dårlige normeringer i institutionerne. For mere inspiration fra denne gruppe så søg fx på hashtagget #hvorerderenvoksen. Den største fordel ved at være hjemmepasser er, at man kan være sammen med dem man elsker.

Der er også ulemper, for selvom mange kommuner giver tilskud, må de fleste hjemmepassere gå væsentligt ned i indtægt. En anden ulempe er, at der er færre børn at lege med fordi de fleste går i dagtilbud, hvilket gør det svært at få legeaftaler. En tredje ulempe er, at det kan være hårdt for forældren at gå hjemme.

Hvis man vælger at blive hjemmepasser så husk, at det er vigtigt at planlægge udviklende aktiviteter for barnet hver dag.

Pædagoger som arbejder i dagtilbud, er med lov underlagt “de styrkede pædagogiske læreplaner”. I et senere blogindlæg kommer jeg ind på disse læreplaner, hvis temaer er med til at lære børnene forskellige færdigheder og give dem vigtige kompetencer. Børn skal udvikle sig inden for disse temaer før skolestart, ellers bliver de ikke klar til at modtage indlæring fra skolelæreren.

Børn har brug for at blive stimuleret for at lære og udvikle sig, og det kræver planlægning af indhold, mål og metode. Efter aktiviteter skal børnepasseren evaluere sig selv og vurdere, om man kunne have gjort noget anderledes for at give barnet en bedre oplevelse. Husk at følge dit barns ideer og interesser, for barnet har en vigtig stemme. Pas på med for mange huslige pligter i løbet af dagen, da det stjæler jeres kostbare tid.

Hvis du vælger at blive hjemmepasser vil jeg henvise til Facebookgruppen ”moderne hjemmegående forældre :)”, hvor du kan udveksle erfaringer og finde legegrupper på tværs af kommuner landet over.

Derudover kan man finde en liste over legestuer i nærområdet på hjemmeunger.dk/legestuer. Her findes en liste med legestuer på tværs af landet. Mange kirker har også legestuer med legetøj til rådighed. For at komme i kontakt med andre hjemmepassere kan man gå ind på bloggen hjemmeunger.dk, hvor Sofie brænder for at skabe gode fællesskaber.

Jeg håber, at jeg har gjort dig lidt klogere på, hvad der passer bedst til netop dit barn. Du er velkommen til at bruge kommentarfeltet herunder eller klikke øverst på ‘stil spørgsmål’ for at dele dine refleksioner, oplevelser eller erfaringer. Mit mål med denne blog er at give forældre mere viden om pædagogernes faglighed, og jeg vil gøre mit bedste for at vejlede dig, så du føler dig dig bedre klædt på til at træffe gode beslutninger om dit barn.

Sammen kan vi give dit barn et bedre børneliv.

Mange tak for at du læste med.

De varmeste hilsner fra Cecilie Seemann